Ny Wegner stol

7. maj 2014

Carl Hansen & Søn lancerer nyheden CH88 skabt af Hans J. Wegner i 1955. Hidtil har stolen

kun eksisteret som prototype, men i anledningen af Wegners 100 års jubilæum sættes den nu i

produktion. CH88 er et af Wegners få design af stole, der kombinerer stål og træ, og resultatet

er en alsidig stol opdateret til nutidens behov.

Hans J. Wegner er først og fremmest kendt og anerkendt for at arbejde i træ, men det hindrede ham

dog ikke i også at udforske og arbejde med andre materialer. Det vil man kunne se af nyheden CH88,

som oprindeligt er en prototype af en stol med elementer af stål. CH88 er for første gang nu sat i

produktion af Carl Hansen & Søn i anledningen af Wegners 100 års jubilæum.

En prototype af stolen så dagens lys i 1955 til den internationale udstilling H55 i Helsingborg

arrangeret af Föreningen Svensk Form. Her udstillede Wegner sammen med andre designere som

blandt andre Alvar Aalto.

"CH88 er indbegrebet af Wegners velgennemtænkte leg med materialer. En imponerende

kombination af stål og træ. Wegner mestrede i den grad at udforske forskellige materialers

anvendelighed og kompatibilitet. Netop fusionen mellem det organiske træ og det industrielle stål giver

en alsidig stol, der passer ind i forskellige stilarter og miljøer.


 CH88